De første brugertest 22/09/21

I dag har jeg fået de første rigtige brugerreaktioner på produktet. Testen består i, at jeg har udviklet en landingpage, der viser produktet og konceptet, dog uden pris.

Jeg har taget fat i fem fra målgruppen, som jeg har interviewet tidligere, men som ikke havde noget kendskab til produktet. De delte deres skærm via Google Meet og talte mig igennem deres tanker omkring design og produkt.

På den måde har jeg kunne teste et fysisk produkt uden at have produktet, men i stedet ved hjælp af illustrationer og visualiseringer på en hjemmeside. Det giver mig muligheden for at validere funktioner og finde ud af, hvad der er vigtigt for kunden inden jeg sætter produktionen i gang.

Indtil videre har tilbagemeldingerne været rigtig positive og tegner på at vi har fat i noget af det rigtige. Produktet består af to dele og det har hurtigt vist sig, at den primære del står meget stærkere end jeg først havde forventet. Det betyder, at jeg har muligheden for, at udskyde den anden del, hvis det skulle blive nødvendigt.

Allerede da jeg skulle designe landingspagen havde jeg en helt anden vinkel på det end jeg ellers ville have haft fordi, at jeg nu er klogere på målgruppen og hele tiden kan vende tilbage til; hvad ville X synes var vigtigst her? Jeg kan med den indsigt lave overskrifter der taler direkte til dem og referencer som jeg de kender.

Det har også betydet, at dem jeg har snakket med indtil videre har følt at produktet, konceptet og siden taler direkte ned i deres behov, fordi at jeg netop har kunne design det til dem. Jeg ved hvem de er og jeg ved hvad de vægter højt fordi jeg har startet med at være nysgerrig på kunden. (læs mere her)

Det har virket så godt, at flere af dem jeg har vist siden, har sagt at de ville bestille produktet med det samme hvis de havde muligheden.

Er du selv ung iværksætter eller driver du en mindre virksomhed så skriv endelig til mig på mb@martinbjorn.com, hvis du har lyst til at tage en snak.

Læser du også mange bøger? Så kan det være at min bogklub er noget for dig. Her gennemgår jeg bøger om selvudvikling og produktivitet, læs meget mere her.

Subscribe to Martin Bjørn's Startup

Don’t miss out on the latest issues. Sign up now to get access to the library of members-only issues.
jamie@example.com
Subscribe